The magic ingredient that brings Pixar movies to life | Danielle Feinberg

Translator: Isabella Møller Reviewer: Anders Finn Jørgensen

When I was seven years old,

Da jeg var syv år gammel,

some well-meaning adult asked me what I wanted to be when I grew up.

Spurgte en velmenende voksen mig, hvad jeg ville være når jeg blev stor.

Proudly, I said: "An artist."

Jeg svarede stolt: "Kunstner."

"No, you don't," he said,

"Nej, du vil ikke" sagde han,

"You can't make a living being an artist!"

"Du kan ikke leve af at være kunstner!"

My little seven-year-old Picasso dreams were crushed.

Mine små, syvårige Picasso-drømme var knuste.

But I gathered myself,

Men jeg samlede mig,

went off in search of a new dream,

ledte efter en ny drøm,

eventually settling on being a scientist,

og med tiden besluttede jeg mig for at blive videnskabsmand,

perhaps something like the next Albert Einstein.

Måske noget i retningen af den næste Albert Einstein.

(Laughter)

(Latter)

I have always loved math and science,

Jeg har altid elsket matematik og videnskab,

later, coding.

og senere hen kodning.

And so I decided to study computer programming in college.

Så jeg besluttede at læse programmering på universitetet.

In my junior year,

På mit første år

my computer graphics professor showed us these wonderful short films.

viste vores underviser i computergrafik os en række fantastiske kortfilm.

It was the first computer animation any of us had ever seen.

Det var de første computeranimationer vi nogensinde havde set.

I watched these films in wonder, transfixed,

Jeg så disse film med forundring, tryllebundet,

fireworks going off in my head,

med festfyrværkeri i hovedet,

thinking, "That is what I want to do with my life."

mens jeg tænkte: "det er dét, jeg vil bruge mit liv på."

The idea that all the math, science and code I had been learning

Ideen om, at alt det matematik, videnskab og kodning, jeg havde lært

could come together to create these worlds and characters

kunne forenes til at skabe disse verdener, karakterer

and stories I connected with,

og historier, jeg var forbundet til,

was pure magic for me.

var i min verden ren magi.

Just two years later, I started working

To år senere begyndte jeg at arbejde

at the place that made those films, Pixar Animation Studios.

det sted, hvor de lavede filmene: Pixar Animation Studios.

It was here I learned how we actually execute those films.

Det var her jeg lærte, hvordan disse film laves.

To create our movies,

For at lave vores film,

we create a three-dimensional world inside the computer.

skaber vi en tredimensional verden i en computer.

We start with a point that makes a line that makes a face

Vi starter med det punkt, der danner en linje, som bliver til et ansigt,

that creates characters,

som skaber karakterer,

or trees and rocks that eventually become a forest.

eller træer og sten, som til sidst bliver en skov.

And because it's a three-dimensional world,

Og fordi, det er en tredimensionel verden,

we can move a camera around inside that world.

kan vi flytte et kamera rundt derinde.

I was fascinated by all of it.

Jeg var fascineret af det hele.

But then I got my first taste of lighting.

Men så oplevede jeg for første gang lyssætning.

Lighting in practice is placing lights inside this three-dimensional world.

I praksis er lyssætning placeringen af lys i den tredimensionelle verden.

I actually have icons of lights I move around in there.

Jeg har lysikoner, som jeg flytter rundt på derinde.

Here you can see I've added a light,

Her ser man, at jeg har tilføjet lys.

I'm turning on the rough version of lighting in our software,

Jeg tænder den grove lyssætning i vores software,

turn on shadows

tænder for skygger,

and placing the light.

og placerer lyset.

As I place a light,

Når jeg placerer lys,

I think about what it might look like in real life,

tænker jeg over, hvordan det ville se ud i virkeligheden,

but balance that out with what we need artistically and for the story.

men finder en balance mellem det, vores kunstneriske ønsker og historien.

So it might look like this at first,

Så det ser måske sådan her ud til at begynde med,

but as we adjust this and move that

men når vi justerer det her, og vi flytter det her

in weeks of work,

kan det i grove træk,

in rough form it might look like this,

efter flere ugers arbejde, se sådan her ud,

and in final form, like this.

og i sin endelige form, sådan her.

There's this moment in lighting that made me fall utterly in love with it.

Der er et bestemt øjeblik i lyssætning der får mig til at falde pladask for det.

It's where we go from this

Det er når vi går fra det her

to this.

til det her.

It's the moment where all the pieces come together,

I det øjeblik hvor det hele smelter sammen,

and suddenly the world comes to life

og en verden kommer til live

as if it's an actual place that exists.

som om det er et rigtigt, eksisterende sted.

This moment never gets old,

Det øjeblik bliver aldrig gammelt,

especially for that little seven-year-old girl that wanted to be an artist.

specielt ikke for den lille syvårige pige, der ville være kunstner.

As I learned to light,

Da jeg lærte at sætte lys

I learned about using light to help tell story,

lærte jeg at bruge lys til at fortælle historier,

to set the time of day,

til at afspejle tidspunkter,

to create the mood,

til at sætte stemningen,

to guide the audience's eye,

til at føre seerens øjne

how to make a character look appealing

og til at gøre karakterer attraktive,

or stand out in a busy set.

eller få dem til at skille sig ud.

Did you see WALL-E?

Kunne I se WALL-E?

(Laughter)

(Latter)

There he is.

Der er han.

As you can see,

Som man kan se,

we can create any world that we want inside the computer.

kan vi skabe hvilken som helst verden inde i computeren.

We can make a world with monsters,

Vi kan skabe en verden med monstre,

with robots that fall in love,

med robotter, der bliver forelskede,

we can even make pigs fly.

vi kan sågar få grise til at flyve.

(Laughter)

(Latter)

While this is an incredible thing,

Selvom det er fantastisk,

this untethered artistic freedom,

denne ubundne kunstneriske frihed,

it can create chaos.

kan det skabe kaos.

It can create unbelievable worlds,

Det kan skabe utroværdige verdener,

unbelievable movement,

utroværdige øjeblikke,

things that are jarring to the audience.

ting, der virker disharmoniske for seerne.

So to combat this, we tether ourselves with science.

For at undgå det, griber vi fat i videnskaben.

We use science and the world we know

Vi bruger videnskaben og verden

as a backbone,

som rygrad

to ground ourselves in something relatable and recognizable.

og udgangspunkt for at skabe noget genkendeligt og relaterbart.

"Finding Nemo" is an excellent example of this.

"Find Nemo" er et fantastisk eksempel på det.

A major portion of the movie takes place underwater.

En stor del af filmen finder sted under vand.

But how do you make it look underwater?

Men hvordan skaber man en undervandsscene?

In early research and development,

I undersøgelsen og udviklingen,

we took a clip of underwater footage and recreated it in the computer.

tog vi et undervandsklip og genskabte det i computeren.

Then we broke it back down

Vi nedbrød det,

to see which elements make up that underwater look.

for at se, hvilke elementer der udgør et undervandsmiljø.

One of the most critical elements

Et af de vigtigste elementer

was how the light travels through the water.

var, hvordan lyset bevæger sig gennem vandet.

So we coded up a light that mimics this physics --

Vi kodede derfor et lys der imiterede denne fysik -

first, the visibility of the water,

først synligheden af vandet

and then what happens with the color.

og herefter hvad der sker med farven.

Objects close to the eye have their full, rich colors.

Objekter tæt på øjet har deres fulde, varme farver.

As light travels deeper into the water,

Som lyset bevæger sig dybere ned i vandet,

we lose the red wavelengths,

forsvinder de røde bølgelænger,

then the green wavelengths,

herefter de grønne,

leaving us with blue at the far depths.

så kun de blå farver er tilbage på det dybe hav.

In this clip you can see two other important elements.

I det her klip kan man se to andre vigtige elementer.

The first is the surge and swell,

Det første er strømningen og dønningen

or the invisible underwater current

eller den usynlige undervandsstrøm

that pushes the bits of particulate around in the water.

som skubber små partikler rundt i vandet.

The second is the caustics.

Det andet er kaustik.

These are the ribbons of light,

Det er de lysbånd

like you might see on the bottom of a pool,

ligesom man kan se i bunden af en pool,

that are created when the sun bends through the crests

som skabes når sollyset bryder gennem toppene

of the ripples and waves on the ocean's surface.

på krusningerne og bølgerne i havets overflade.

Here we have the fog beams.

Her er tågestråler.

These give us color depth cues,

De afslører farvedybde

but also tells which direction is up

men de fortæller også, hvad der er op

in shots where we don't see the water surface.

i de scener, hvor vi ikke ser havoverfladen.

The other really cool thing you can see here

En anden sej ting, man kan se her

is that we lit that particulate only with the caustics,

er at vi kun belyser partiklerne med kaustik,

so that as it goes in and out of those ribbons of light,

så når det bevæger sig ind og ud af lysbåndene

it appears and disappears,

fremkommer og forsvinder de

lending a subtle, magical sparkle to the underwater.

hvilket giver en svag, magisk gnist til undervandsscenen.

You can see how we're using the science --

Man kan se, hvordan vi bruger videnskaben -

the physics of water, light and movement --

fysikken i vandet, lyset og bevægelserne -

to tether that artistic freedom.

til at underbygge den kunstneriske frihed.

But we are not beholden to it.

Men den holder os ikke tilbage.

We considered each of these elements

Vi vurderede de enkelte elementer

and which ones had to be scientifically accurate

og afgjorde, hvilke der skulle være videnskabelige korrekte

and which ones we could push and pull to suit the story and the mood.

og hvilke vi kunne modificere til at passe til historien og stemningen.

We realized early on that color was one we had some leeway with.

Vi fandt hurtigt ud af, at farver var et element, vi kunne lege med.

So here's a traditionally colored underwater scene.

Her er undervandsscene med de oprindelige farver.

But here, we can take Sydney Harbor and push it fairly green

Men her, kan vi gøre Sydneys havn en smule grøn,

to suit the sad mood of what's happening.

så den passer til handlingens triste stemning.

In this scene, it's really important we see deep into the underwater,

I denne scene er det vigtigt, at vi kan se det dybe hav,

so we understand what the East Australian Current is,

så vi forstår hvad Den Østaustralske Strøm er,

that the turtles are diving into and going on this roller coaster ride.

som skilpadderne dykker ind i og tager på rutschebanetur.

So we pushed the visibility of the water

Så vi ændrede vandets synlighed

well past anything you would ever see in real life.

langt forbi hvordan det ser ud i virkeligheden.

Because in the end,

Fordi vi i sidste ende

we are not trying to recreate the scientifically correct real world,

ikke prøver at genskabe den videnskabeligt korrekte verden,

we're trying to create a believable world,

vi prøver at skabe en troværdig verden,

one the audience can immerse themselves in to experience the story.

en verden som publikum kan fordybe sig i for at opleve historien.

We use science to create something wonderful.

Vi bruger videnskaben til at skabe noget fantastisk.

We use story and artistic touch to get us to a place of wonder.

Vi bruger historien og det kunstneriske præg til at skabe et forunderligt sted.

This guy, WALL-E, is a great example of that.

Det er WALL-E et godt eksempel på.

He finds beauty in the simplest things.

Han kan se skønheden i de mest simple ting.

But when he came in to lighting, we knew we had a big problem.

Men da det kom til lyssætning vidste vi, at vi havde et problem.

We got so geeked-out on making WALL-E this convincing robot,

Vi nørdede så meget med at gøre WALL-E til en overbevisende robot,

that we made his binoculars practically optically perfect.

at vi praktisk talt havde lavet hans kikkert fulstændig, optisk korrekt.

(Laughter)

(Latter)

His binoculars are one of the most critical acting devices he has.

Hans kikkert er et af hans vigtigste redskaber til at kunne udtrykke sig.

He doesn't have a face or even traditional dialogue, for that matter.

Han har ikke et ansigt, eller egentlige replikker for den sags skyld.

So the animators were heavily dependent on the binoculars

Så animatørerne var stærkt afhængige af kikkerten

to sell his acting and emotions.

til at udtrykke handling og følelser.

We started lighting and we realized

Vi arbejde med lyset, og vi indså

the triple lenses inside his binoculars were a mess of reflections.

at de tre linser i hans kikkert gav et rod af refleksioner

He was starting to look glassy-eyed.

Han begyndte at se glasøjet ud.

(Laughter)

(Latter)

Now, glassy-eyed is a fundamentally awful thing

Glasøjne er grundlæggende forfærdeligt,

when you are trying to convince an audience

når man vil overbevise sit publikum om,

that a robot has a personality and he's capable of falling in love.

at en robot har en personlighed og er i stand til at blive forelsket.

So we went to work on these optically perfect binoculars,

Så vi arbejdede videre med den optisk perfekte kikkert

trying to find a solution that would maintain his true robot materials

og prøvede at finde en løsning, der ville bevare materialerne

but solve this reflection problem.

men løse refleksionsproblemerne.

So we started with the lenses.

Vi begyndte med linserne.

Here's the flat-front lens,

Der er frontlinsen,

we have a concave lens

spredelinsen

and a convex lens.

og samlelinsen.

And here you see all three together,

Her ser man alle tre linser sammen,

showing us all these reflections.

der viser en masse refleksioner.

We tried turning them down,

Vi prøvede at skrue ned for dem,

we tried blocking them,

vi prøvede at blokere dem,

nothing was working.

men intet virkede.

You can see here,

Som man kan se her,

sometimes we needed something specific reflected in his eyes --

var det nogle gange noget specifikt der skulle reflekteres -

usually Eve.

typisk Eve.

So we couldn't just use some faked abstract image on the lenses.

Så vi kunne ikke bare bruge et kunstigt, abstrakt billede i linserne.

So here we have Eve on the first lens,

Så her har vi Eve i første linse,

we put Eve on the second lens,

vi placerede Eve i anden linse,

it's not working.

det fungerer ikke.

We turn it down,

Vi skruede ned for det,

it's still not working.

men det virker stadig ikke.

And then we have our eureka moment.

Og så havde vi vores aha-oplevelse.

We add a light to WALL-E that accidentally leaks into his eyes.

Vi tilføjede et lys til WALL-E som tilfældigvis trænger ind i hans øjne.

You can see it light up these gray aperture blades.

Man kan se hvordan det lyser det grå blænde op.

Suddenly, those aperture blades are poking through that reflection

Pludselig stikker blændet frem fra refleksionen

the way nothing else has.

på en måde som intet andet har gjort.

Now we recognize WALL-E as having an eye.

Nu ser vi WALLE-E som om han har øjne.

As humans we have the white of our eye,

Mennesker har det hvide i øjet,

the colored iris

det farvede iris

and the black pupil.

og den sorte pupil.

Now WALL-E has the black of an eye,

Nu har WALL-E det sorte i et øje,

the gray aperture blades

det grå blænde

and the black pupil.

og sorte pupiller.

Suddenly, WALL-E feels like he has a soul,

Pludselig virker WALL-E til at have en sjæl,

like there's a character with emotion inside.

som om der er en karakter med følelser indeni.

Later in the movie towards the end,

Mod slutningen af filmen,

WALL-E loses his personality,

mister WALL-E sin personlighed,

essentially going dead.

og er i bund og grund døende.

This is the perfect time to bring back that glassy-eyed look.

Her er det perfekte tidspunkt til at bringe glasøjnene i spil.

In the next scene, WALL-E comes back to life.

I den næste scene kommer WALL-E til live igen.

We bring that light back to bring the aperture blades back,

Vi tilføjer lyset for at trække blændet frem igen

and he returns to that sweet, soulful robot we've come to love.

og han bliver igen den søde, sjælfulde robot, vi elsker.

(Video) WALL-E: Eva?

(Video) WALL-E: Eva?

Danielle Feinberg: There's a beauty in these unexpected moments --

Der er en skønhed i disse uventede øjeblikke -

when you find the key to unlocking a robot's soul,

når man finder svaret på at åbne op for en robots sjæl,

the moment when you discover what you want to do with your life.

det øjeblik hvor man opdager, hvad man vil bruge sit liv på.

The jellyfish in "Finding Nemo" was one of those moments for me.

Goplescenen i "Find Nemo" var et af de øjeblikke for mig.

There are scenes in every movie that struggle to come together.

Der er scener i enhver film som er svære at få til at fungere.

This was one of those scenes.

Det her var en af de scener.

The director had a vision for this scene

Instruktøren havde en vision for denne scene

based on some wonderful footage of jellyfish in the South Pacific.

baseret på nogle fantastiske optagelser af gopler i Stillehavet.

As we went along,

Som vi arbejdede os fremad,

we were floundering.

rodede vi i blinde.

The reviews with the director

Når instruktøren skulle se vores udkast

turned from the normal look-and-feel conversation

handlede det ikke om udtrykket

into more and more questions about numbers and percentages.

men oftere om tal og procenter.

Maybe because unlike normal,

Måske fordi vi - modsat normalt -

we were basing it on something in real life,

basede scenen på noget fra det virkelig liv,

or maybe just because we had lost our way.

eller måske bare fordi vi var faret vild.

But it had become about using our brain without our eyes,

Vi brugte vores hjerner uden vores øjne,

the science without the art.

videnskaben uden kunsten.

That scientific tether was strangling the scene.

Det videnskabelige greb kvalte scenen.

But even through all the frustrations,

Men selv gennem alle frustrationer

I still believed it could be beautiful.

troede jeg stadig, det kunne blive smukt.

So when it came in to lighting,

Så da det kom til lyssætning,

I dug in.

dykkede jeg ned.

As I worked to balance the blues and the pinks,

Da jeg arbejdede med at skabe balance mellem de blå og lyserøde farver

the caustics dancing on the jellyfish bells,

kaustikken der danser på goplernes klokker

the undulating fog beams,

og de bølgende tågestråler,

something promising began to appear.

begyndte noget lovende at vise sig.

I came in one morning and checked the previous night's work.

Jeg mødte ind en morgen og gennemså sidste aftens arbejde.

And I got excited.

Og jeg blev begejstret.

And then I showed it to the lighting director

Så viste jeg det til lysinstruktøren

and she got excited.

og hun blev begejstret.

Soon, I was showing to the director in a dark room full of 50 people.

Kort efter viste jeg det til instruktøren i et mørkt rumt med 50 mennesker.

In director review,

Man håber,

you hope you might get some nice words,

at instruktøren siger nogle pæne ord.

then you get some notes and fixes, generally.

Man får typisk at vide, hvad der skal rettes.

And then, hopefully, you get a final,

Og forhåbentligt får du et endeligt ja

signaling to move on to the next stage.

til at kunne gå videre i processen.

I gave my intro, and I played the jellyfish scene.

Jeg holdt mit oplæg, og jeg afspillede goplescenen.

And the director was silent for an uncomfortably long amount of time.

Instruktøren var stille i ubehageligt lang tid.

Just long enough for me to think,

Lige præcis lang nok tid til at få mig til at tænke:

"Oh no, this is doomed."

"Åh nej, jeg er færdig."

And then he started clapping.

Og så begyndte han at klappe.

And then the production designer started clapping.

Og så begyndte scenografen at klappe.

And then the whole room was clapping.

Og så klappede alle i rummet.

This is the moment that I live for in lighting.

Det er det øjeblik jeg elsker højest ved lyssætning.

The moment where it all comes together

Det øjeblik hvor alting forenes,

and we get a world that we can believe in.

og vi skaber en verden, vi kan tro på.

We use math, science and code to create these amazing worlds.

Vi bruger matematik, videnskab og kodning til at skabe disse fantastiske verdener.

We use storytelling and art to bring them to life.

Vi bruger historiefortælling og kunst til at levendegøre dem.

It's this interweaving of art and science

Det er sammenfletningen af kunst og videnskab,

that elevates the world to a place of wonder,

der løfter denne verden til et magisk sted,

a place with soul,

et sted med sjæl,

a place we can believe in,

et sted, vi kan tro på,

a place where the things you imagine can become real --

et sted hvor de ting, man kan forestille sig kan blive til virkelighed

and a world where a girl suddenly realizes

og en verden hvor en pige pludselig indser,

not only is she a scientist,

at hun ikke bare er videnskabsmand,

but also an artist.

men også kunstner.

Thank you.

Tak.

(Applause)

(Bifald)